Skip to content

360 graders organisationsanalyse

Mange ledergrupper er udfordret af pressede kalendere og møder med fokus på drift. Der er sjældent tid til at sikre en fælles forståelse for, hvor organisationen er – og hvorvidt de enkelte afdelinger/områder egentlig er ”alignet” til en fortsat fælles udvikling.

 

Få udført en 360 graders organisationsanalyse i jeres organisation - skab det fælles billede, og sørg for, at I arbejder i samme retning.

Organisationsanalyse. Storm - House of Six Sigma

Løbene udskiftninger i en ledergruppe er ikke ukendte. I den velsmurte organisation kører tingene fint videre – og efter kort tid er det måske glemt, at en ny kollega ikke altid har samme historie og forståelse for de usynlige rammer. Eller også er ledergruppen så sammentømrede, at en række grundlæggende antagelser skaber retning – uden, at de egentlig evalueres og justeres fra tid til anden.

Er jeres ledergruppe også ”driftsramte”, så kan en kvik 360 graders organisationsanalyse måske hjælpe med at sikre en fælles opfattelse og ramme for jeres daglige drift og ledelse. Ved at bruge en dag, får I skabt anledning til meget konkrete drøftelser på en række af de afgørende ledelsesparametre. Det kan typisk være muligheden for at tage datadrevne beslutninger, sikre en god kundeforståelse, ledelse ud fra fælles processer, evnen til at gennemføre og forankre interne projekter eller måske evnen til at sikre et fælles sprog indenfor forandringsledelse. I vil selv være med til at udvælge de parametre, som fylder i jeres organisation. Som regel kan der maksimalt arbejdes med 8 parametre ad gangen.

Blot ved en dags koncentreret indsats er det vores erfaring, at en meget direkte kvantitativ scoring kan sætte de individuelle synspunkter lidt skarpere op. Det skaber grundlag for ny fælles erkendelse omkring udfordringer og kritiske sammenhænge i det daglige ledelsesarbejde – både internt i en ledergruppe og/eller blandt en gruppe nøglemedarbejdere.

Hvem kan have glæde af en 360 graders organisationsanalyse?

Vi påstår, at alle kan have glæde af denne workshop og efterfølgende actions. Forløbet giver altid anledning til diskussion og refleksion.

Brug den til at gøre status i en hektisk hverdag, eller hvis I står overfor større forandringer, skal skabe fælles grundlag og styrket indsats.

Brug den, hvis en gruppe af nøglemedarbejdere har brug for at skabe indbyrdes tillid og sikre, at alle trækker i samme retning.

Hvordan ser forløbet ud?

Med denne konsulentpakke får du en dag med et gennemført fokus på jeres organisation. Vi planlægger og kortlægger forinden jeres behov og ønsker, så selve dagen centreres bedst muligt til det, som giver jer værdi. Vi hjælper jer også med at kommunikere dagen ud til jeres medarbejdere.

På selve dagen får vi skabt et analytisk billede på baggrund af individuelle scoringer fra deltagerne. Der vil være dialog og diskussion, som kontinuerligt rettes mod det 360 graders overblik. Dagen afsluttes altid med en snak om next step.

Det får I:

  • Konkret plan for én dags workshop, samt hjælp til at udvælge deltagere
  • Facilitering og ledelse af workshop med henblik på en fælles 360 graders analyse af jeres organisation
  • Samlet 360 graders analytisk overblik – særligt med fokus på de områder, hvor der er store forskelle i deltagernes vurderinger
  • Ideer til de næste skridt, særligt fokus på den almindelige udvikling og forandring, som jeres organisation er igennem

Pris fra 85.000,- (ekskl. moms) - 1 dag

Vi hjælper dig med at navigere i en verden med processer, mennesker og data

IASSC logo

Bliv klogere på vores

Scroll To Top