English version

Daniel Rasmussen fra CMC Biologics
blev certificeret Black Belt

16. januar 2012
Så kom der endnu en certificeret Black Belt i Danmark!
 
Og sikken en! Efter et velgennemført projekt og en superinspirerende præsentation kan Daniel fra CMC Biologics nu kalde sig Black Belt. Ud over en rigtig god teoretisk forståelse kunne Daniel præsentere et meget spændende projekt, som er blevet lavet for Novozymes. Et DMAIC projekt omkring optimering af centrale processer i en udviklingsafdeling! Umuligt! DMAIC og udvikling passer jo ikke sammen! 

Nej! Se, det er jo netop hvad Daniel har vist. Vist, at også udviklingsafdelinger har en række processer, som kører igen og igen – og dermed er der nok også grundlag for et optimeringstjek. Således har Daniel faktisk vist, at god planlægning og styring kan både nedbringe projektomkostningerne, give mere optimale udviklingsforløb – og samtidig få meget mere ”udvikling” igennem. Alt i alt en effektivisering på 15 – 20 pct.! Så det er gode og interessante læringspunkter at hente. Brug gerne DMAIC i en udviklingsfunktion.

BB Daniel Rasmussen
Til selve præsentationen havde Daniel medbragt sin søde kæreste Trine. Trine er nemlig også Black Belt certificeret. Så der har været plads til umiddelbar sparring – og stadig en god work/life balance.

Tillykke til Daniel. Vi glæder os til at følge dine fremtidige projekter.

 

Har du lyst til at læse mere om vores Lean Six Sigma uddannelser kan du gøre det her.

Lean Six Sigma uddannelser hos Storm Management

Storm Management A/S • Den Gamle Købmandsgaard • Kongevejen 415 • DK-2840 Holte • + 45 7020 7141 • info@storm-management.dk