13. december 2011
Mohammad Alkafawi fra Novozymes blev d. 8.dec. certificeret Black Belt
Mohammad har gennemført et projekt på Novozymes’ granuleringsfabrik i Bagsværd. Målet for projektet var at reducere variationen i færdigvarekvaliteten. Nogle af konsekvenserne ved en stor variation er kapacitetsbegrænsninger samt udfordringer med at levere til tiden.

Det var et problem, som der var forsøgt løst mange gange tidligere uden held. Mohammad fik ved at benytte den strukturerede tilgang i DMAIC metoden udnyttet gruppens store viden om processen til at finde de vitale årsager til variationen. Gruppen fik fundet en løsning der gav operatørerne bedre muligheder for at overvåge og styre et kritisk procesparameter. Med to ud af tre løsninger implementeret er variationen i færdigvareaktiviteten reduceret med over 50%. Et fremragende resultat.
Mohammad modtog samtidig prisen for året Six Sigma projekt 2011 i Storm Management. Det var et komplekst problem, som var forsøgt løst flere gange. Og ved at kombinere en stor procesindsigt med Six Sigma tankegangen er der fundet en robust løsning som involverer operatørerne, og som giver et markant kvalitetsløft.
Storm Management A/S • Den Gamle Købmandsgaard • Kongevejen 415 • DK-2840 Holte • + 45 7020 7141 •
info@storm-management.dk