
Michael Blohm fra DSB Kundecenter har gennemført Lean Six Sigma Green Belt-uddannelsen med bestået eksamination og certificering på baggrund af et succesfuldt gennemført DMAIC-projekt.
På billedet (fra højre): Michael Blohm , Ane Storm Ry, Pouline Belza & Bjarne Hamann.
Efter certificeringen udtalte Michael Blohm, at det især er strukturen i metoden, der har været interessant. Undervejs har han erfaret, at Six Sigma rent faktisk virker i praksis, og at metoden DMAIC har været effektfuld i hans projekt. Ligeledes udtalte han, at Storm Managements ide med at samle deltagere fra forskellige typer af virksomheder giver mulighed for at se Six Sigma virke i mange andre sammenhænge.
Resultatet af projektet:
Michaels projekt har gjort, at medarbejderne der modtager kundehenvendelser vedr. uddannelseskort, nu i endnu højere grad har den fornødne viden til selv at kunne svare på de spørgsmål, som kunderne stiller, hvilket giver kunderne en bedre oplevelse. Samtidig har det betydet, at den tid, som medarbejderne bruger på at foretage opkald til en kollega, er faldet væsentligt. Projektet er dog også blevet en succes, fordi medarbejderne og projektgruppen har taget så godt imod forløbet og bidraget undervejs.
Tillykke til Michael med det velfortjente certifikat og Grønne Six Sigma bælte!