Skip to content

Uddannelsesinformation

 

Storm – House of Six Sigma brænder for at få dig og din organisation til at performe jeres bedste. Dit arbejde foregår i processer, og din virksomhed består af processer. Hos os får du adgang til mange års erfaring i at forbedre, optimere og styre processer. Så du kan levere den rette kvalitet, rette mængde og til aftalt tid. Din uddannelse hos os har fokus på, at du skal kunne levere værdi og skabe resultater for forretningen.

Få overblik over uddannelsesmulighederne hos Storm – House of Six Sigma

 

Din læring

Din læring er altafgørende. Derfor er undervisningen tilrettelagt, så du får størst muligt udbytte! Din uddannelse hos os er mere end et certifikat. Du uddanner dig til at kunne levere forretningsresultater. For at sikre det vil du arbejde med teorien i praksis på flere måder:

–          Gruppeøvelser, hvor teorien bringes aktivt i spil

–          Teach back, hvor du underviser andre deltagere i tidligere gennemgået teori

–          Udveksling af erfaring på tværs af deltagere

–          Simuleringer

–          Casediskussioner – i både plenum og mindre grupper

Derudover er det helt centralt, at du kommer til at anvende teori og læring på et konkret projekt i din egen organisation. Her forventer vi, at du får fulgt DMAIC-metoden og prøvet alle centrale værktøjer af i din egen dagligdag.

De fleste uddannelsesprojekter opnår gevinster mellem 0,5 – 3 mio. kr. Men vi har også set helt op til 70-80 mio. kr. på et enkelt uddannelsesprojekt.

Vi hjælper med individuel coaching på dit DMAIC-projekt. Virkeligheden er altid mere kompleks end ordene sagt i undervisningslokalet. Derfor kan du trække på eksperthjælp fra vores undervisere – lige når du har behov for det. Dig, dit projekt og din organisation er 100 % i vores fokus.

Med andre ord kommer du til at arbejde med teorien i praksis på flere fronter. For det er først, når du anvender teorien i praksis, at læringen forankres hos dig. Man kan ikke lære at cykle ved at læse en bog – man skal fysisk øve sig for at mestre teknikken. Det samme gælder for Lean Six Sigma.

 

Det faglige niveau

Hos os får du opdateret undervisningsmateriale ift. internationale standarder med hensyn til fagligt indhold, tekniske forbedringer og i forhold til den pædagogiske tilgang. Læs mere her om international Lean Six Sigma certificeringsstandard.

 

Underviserne og konsulenterne

Vi prioriterer at have flere undervisere på vores uddannelser. Dette giver en mere levende undervisning og bedre læring for dig. Både lærings- og undervisningsstile er forskellige – og dermed kan vi lettere tilgodese dine unikke behov.

Alle undervisere har flere års undervisningserfaring inden for Lean Six Sigma, og de får løbende efteruddannelse både ift. undervisningsmetoder og Lean Six Sigma-teknikker.

Alle vores undervisere er erfarne Lean Six Sigma Black Belts eller Master Black Belts. De har både den teoretiske baggrund og flere års erfaring med anvendelse af metoderne i praksis.

Underviserne spænder lige fra værktøjsspecialisten til den strategiske organisationsspecialist.

 

Dansk & engelsk undervisningsmateriale

Du lærer bedst på dit modersmål, så for at sikre dig størst udbytte af din undervisning er vores undervisning og uddannelsesmateriale på dansk. De centrale terminologier og udtryk er beholdt på engelsk, så du kan begå dig internationalt.

Vi underviser og har også undervisningsmaterialet på engelsk for dig, der har lettere ved at forstå engelsk.

Undervisningsmaterialet udleveres fysisk i mapper, og du har også onlineadgang til materialet, hvori du kan søge. På Lean Six Sigma Green Belt, Black Belt og Master Black Belt-uddannelserne får du også et Lean Six Sigma Tool Kit – en lille lommebog, hvor de centrale værktøjer og metoder er beskrevet.

 

Undervisningslokalerne

De åbne uddannelser afholdes i Den Gamle Købsmandsgaard i Holte. Vi bor i en smuk gammel villa, der fremstår som et moderne kursus- og mødecenter, hvor alt inventar er holdt i en lys og imødekommende stil.

Du er velkommen til at benytte vores lokaler, når du har brug for arbejdsro til fx dit Lean Six Sigma-projektarbejde eller ønsker at arbejde uforstyrret i din projektgruppe. Der vil ofte være mulighed for lidt uformel sparring med husets Lean Six Sigma-specialister.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

 

Danmarks største Lean Six Sigma-netværk

Alle Green Belts, Black Belts og Master Black Belts får tilbudt medlemskab af Lean Six Sigma-netværket. Netværket samles 3-4 gange årligt og har fokus på forskellige temaer inden for Lean Six Sigma og Operational Excellence.

 

Kundeudtalelser

Siden 2006 har vi uddannet mere end 1.600 personer i Lean Six Sigma! Det er vi glade og stolte over. Vi arbejder til stadighed på at være den foretrukne Lean Six Sigma-udbyder.

 

Københavns Lufthavne

Det har været langt den bedste, mest interessante og givende uddannelse jeg nogensinde har været på. Og så er man jo nødt til at takke for et fantastisk forløb med gode og geniale læremestre.

Christian Dreyer, AMA SAP EAM Drift & Udvikling, Ingeniør & Six Sigma Black Belt

Her kan du læse flere kundeudtalelser

 

Kontakt os allerede i dag for at afklare hvordan netop du og din virksomhed kan få udbytte af Lean Six Sigma.

Vi hjælper dig med at navigere i en verden med processer, mennesker og data

IASSC logo

Bliv klogere på vores

Scroll To Top